Plastikkirurgi: Gode råd til dig, der overvejer kosmetisk kirurgi

Hvis du overvejer at få foretaget et kirurgisk indgreb, der ændrer dit udseende på én eller flere måder, er der flere ting, du bør være opmærksom på. Er du i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, eller vil du bare være sikker på, at du træffer den rigtige beslutning, bør du læse med herunder.

Du bør overveje det grundigt, før du beslutter dig

Når du får foretaget plastikkirurgi, er det en god idé, at du forbereder dig grundigt. Det ændrer dit udseende på flere områder, og det kan ikke laves om efterfølgende. Derfor er det ikke bare noget, du skal kaste dig ud i, uden du har gjort dit de overvejelser, som er nødvendige.

Herunder følger en række gode råd til, hvordan du sikrer dig, at alt forløber, som det skal, ligesom du får gode råd, som du kan bruge til at finde ud af, om det overhovedet er nødvendigt. Nogle gange er det vores små skønhedsfejl, der er med til at gøre os unikke.

#1: Er det nødvendigt?

Det første, du bør overveje, er, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at få foretaget en kosmetisk operation. Selvom der er tale om behandling og kirurgi lavet af erfarne speciallæger, er det ikke ensbetydende med, at det er nødvendigt.

Du bør derfor overveje det i et par måneder, før du beslutter dig for, at det er den vej, du vil gå. Der er ingen fortrydelsesret, og selvom nogle operationer godt kan fjerne de ændringer, du har fået foretaget, er det langt fra alle, der er i stand til det.

#2: Besøg flere kirurger, før du beslutter dig

Der er mange kirurger og kosmetiske klinikker på markedet, og du bør derfor undersøge markedet grundigt, før du vælger din kirurg. Det er vigtigt, at klinikken eller kirurgen, du anvender, er registreret hos Sundhedsstyrelsen. Herudover bør du lytte til anbefalinger fra din omgangskreds.

Når du har fundet en klinik eller kirurg, du synes, lyder interessant, bør du aflægge dem et visit. Det vil give dig indsigt i, hvorvidt du stadig har lyst til at blive opereret her eller ej. Du bør samtidig besøge flere klinikker, før du beslutter dig endeligt.

#3: Sørg for at forventningsafstemme med kirurgen

Det er vigtigt, at du er tryg ved operationen, og det handler i overvejende grad om, at I bør forventningsafstemme på forhånd. Hvis der er tale om en næseoperation, vil det eksempelvis være muligt at modellere det forventede resultat i 3D, så I begge er sikre på, hvad det er, du ønsker.

Herudover er det vigtigt, at du bliver informeret grundigt om det resultat, du kan forvente. Du bør se før og efter-billeder fra andre, der er blevet opereret af kirurgen, så du kan se, hvorvidt det lever op til de forventninger, du har til operationen.

#4: Find ud af, hvad prisen inkluderer

Det er væsentligt, at du er klar over, hvad prisen inkluderer, da stort set alle kosmetiske operationer skal finansieres af egen lomme. Du bør derfor spørge ind til, hvorvidt prisen omfatter følgende punkter:

  • Indlæggelse
  • Forsikring
  • Efterfølgende konsultationer
  • Bandage
  • Bedøvelse

Sørg for, at du får det hele på skrift, så du er sikker på, at det rent faktisk er inkluderet i prisen. Det er samtidig vigtigt, at du får udleveret skriftligt materiale omkring bivirkninger, eventuelle komplikationer og lignende, så du er klar over, hvad du skal forvente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.