Inspiration: 5 gode idéer til din venindes polterabend

Har du fået til opgave at arrangere et polterabend for din veninde – det må gerne både være hyggeligt, sjovt, rørende og ikke mindst uforglemmeligt. Det er lidt af en opgave, så læs med og lad dig inspirere.

Din gode veninde skal giftes og du ønsker at forkæle hende med en helt unik dag inden hendes helt store dag – det er en relativt omfattende opgave, og der er en del der skal arrangeres. Dagen skal jo helst gå godt, så den kommende brud får sig en uforglemmelig dag. Sammen med dig. 

Først og fremmest bør du overveje om hun er en kreativ type, en aktiv type, en mere afslappet type, en mere alternativ type eller noget helt andet. Men bare rolig, vi har lavet en guide så du kan lade dig inspirere, hvad end hun er for en type. 

Guide: De 5 bedste ideer til din venindes polterabend

Først får du lige et lille tip; det kan være rigtig godt og fornuftigt at have et program lagt for dagen, men det kan også være ganske smart at have et par ekstra lege i baghånden til hvis der skulle opstå noget uventet eller der blot er rum og tid til lidt ekstra sjov og hygge.

Du kan også sagtens kombinere flere af disse forslag, det er helt op til dig – det er jo dig der kender din veninde bedst.  

1: Den aktive  polterabend

Er hun en aktiv type kunne I tage en lektion i dan, som for eksempel twerking eller poledance. Det kan kun blive en fest, at se din veninde og alle hendes veninder shake booty eller forsøge at svinges sig rundt alt imens de skal se lækre ud.

Der findes mange forskellige pakker, som du kan bestille til en rimelig pris. Mange steder betaler man per mand, men er I en større gruppe afsted kan i sikkert få mængderabat.

Derudover kunne det være en idé, hvis I er nogle meget aktive typer, at klatre og rapelle eller lave en form for action-leg. Der findes et utal af muligheder rundt omkring i landet, hvor i kan prøve alt fra paintball, rodeotyre, sumobrydning, svævebaner, bumperball og meget andet sjovt, der med garanti vil sørge for en masse grin og et par mindre ydmygelser.

2: Den lækre polterabend

Er din veninde lidt af en feinsmecker, og kan hun godt lide at spise og drikke lækre ting, kunne det være en oplagt idé, at lege kok for en dag, tage et cocktailkursus eller smage på en masse forskellige, udsøgte vine, øl og drinks – find en opskrift på Moscow Mule her.

De fleste polterabender rummer også en del alkohol og selvfølgelig også noget at spise undervejs, så hvorfor ikke kombinere det og lave det til en aktivitet. 

3: Den afslappende polterabend

Skal hun rigtig forkæles med en afslappende og lækker terapi – og også jer selv, kan du invitere hende til en tur i spa, hvor i kan få en massage, hoppe en tur i spabadet med lidt champagne og nogle lækre snacks og bare slappe af og hygge jer sammen. 

I den forbindelse kan hun måske få lagt en flot makeup af en professionel, så hun er klar til en tur i byen efterfølgende – de fleste polterabender ender alligevel oftest i en stor fest. 

4: Den kreative polterabend

Croquis er en klassiker inden for temaet, og der er da også grund til at mange gør det. Her skal I sammen tegne eller male en levende model – oftest en nøgen person – der står i forskellige positioner. 

I kan også sammen indspille en sang i et studie og lave en musikvideo, hvor i rigtig får fundet jeres indre popstjerne frem. Måske den skal afspilles til selve brylluppet. 

Disse to aktiviteter spænder fra cirka 800 kroner til 3.000 kroner.

5: Den alternative polterabend

Ønsker du at I skal prøve noget mere alternativt i anledningen af hendes store dag. Det kunne for eksempel være at få læst hænder, få lagt tarotkort eller lignende. 

En anden idé kunne være at tage på casino, spille lidt roulette eller tage et slag poker og se om I får en bonus med hjem. Man kan faktisk leje casino udstyr og en privat dealer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.