Fødselsdepression: Hvad er en fødselsdepression, og hvordan kommer man over den?

Fødselsdepression: Symptomer og behandling

Fødselsdepression er et emne, der er utroligt tabubelagt, hvorfor det kan være vanskeligt at tale om. Hvis man har det svært ved at være ny mor, er det ikke altid et tegn på, at man har fået en fødselsdepression, men det er vigtigt at være opmærksom på, om symptomerne er vedvarende.

Hvis du har mistanke om, at du lider af en fødselsdepression, er det vigtigt, at du søger hjælp. Der er heldigvis god støtte at få, hvis du lider af fødselsdepression. Først og fremmest er det vigtigt, at du kontakter din læge, som vil diagnosticere dig.

Ved fødselsdepression vil lægen ofte henvise dig til en psykolog

Viser det sig, at du er ramt af fødselsdepression, vil du blive henvist til en psykolog, som kan hjælpe dig med at håndtere dine symptomer, så du lærer at holde af din nye rolle som mor. Det er vigtigt at søge hjælp, da det kan være vanskeligt at stå med alene – især, når du har ansvaret for et andet menneske.

Du kan få hjælp hos de fleste psykologer (eksempelvis her), men der findes flere psykologer, som er specialiseret i fødselsdepresion. I Danmark bliver hver tiende forælder ramt af fødselsdepression, og det er vigtigt at være bevidst omkring symptomerne.

Hvorfor får man fødselsdepression?

Både kvinder og mænd bliver ramt af fødselsdepression, men det er mest udpræget hos kvinderne. Det er en tilstand, som er fyldt med negative følelser, da det naturligvis ikke er intentionen at være deprimeret over sit barn.

Dét, at få et barn, burde være en lykkelig oplevelse, men lykken kan lade vente på sig. Hvis du efter noget tid stadig ikke oplever en glæde ved dit barn, er det ofte et symptom på, at du har en fødselsdepression. Det kan være, du ikke engang har lyst til at holde dit barn eller have det tæt ind til kroppen.

Måske kan du blive i tvivl om, hvorvidt det er dit barn eller ej. Alt sammen er symptomer på en fødselsdepression, og det bør du tage alvorligt, selvom det kan være svært at tale om det med nogle, fordi det er et emne, der er fyldt med skam og tabu.

Sådan behandles en fødselsdepression

Selvom det er svært at tale om fødselsdepressionen, er det vigtigt, at du gør det. Praktiserende læger og sundhedsplejersker er generelt mere opmærksomme på at spørge ind til, hvordan man har det med sin rolle som nybagt forælder. Det er dog også vigtigt, at du selv siger til, hvis du har det svært med dit barn. Tal med din partner eller dine forældre og fortæl dem, hvordan du har det.

Hvis det viser sig, at du har en fødselsdepression, kan din læge eller sundhedsplejerske hjælpe dig med at komme i gang med den behandling, som er nødvendig for at du kommer på fode igen. De fleste undersøgelser viser, at jo hurtigere du kommer i gang, desto nemmere er det at kontrollere depressionen.

De fleste fødselsdepressioner bliver behandlet med samtaleterapi, men i svære tilfælde kan det være nødvendigt med antidepressiv medicin. I yderst sjældne tilfælde, som er særligt vanskelige, kan det blive nødvendigt med en indlæggelse. Denne kan vare mellem et halvt til et helt år, og fokus vil her være at styrke kontakten mellem forælder og barn.

For mange kan det hjælpe at sænke forventningerne til sig selv og sørge for at hvile sig, når barnet sover. Det er en god ide at få hjælp til det praktiske: Find nogen, der kan hjælpe med at gøre rent og lave mad. Mind dig selv om, at du ikke behøver at nå det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.