Få svar her: Kan man bade med bind?
Svømning har en lindrende effekt på menstruationssmerter og PMS-symptomer, og så hjælper det samtidig på humøret. Men kan man bade med bind?
Svømning er intet problem, når du har menstruation. Faktisk har det en lindrende effekt på kramper og PMS-symptomer, og så kan det samtidig forbedre dit humør. Det kan dog være et problem, hvis du bader med bind, da et bind er enormt absorberende og derfor vil opsluge en masse vand.
Kan man bade med bind?
Nej, det anbefaler vi ikke, at du gør. Det er ikke nogen god idé at bade med bind, da det opsluger vandet. Det ser hverken godt ud eller er hygiejnisk.
Du bør hverken bruge bind, når du bader i svømmehallen, eller når du kaster dig ud i bølgerne ved stranden.
Brug en tampon, når du bader
I stedet for at bade med bind, bør du bruge en tampon, når du skal svømme, imens du har menstruation. Den er både diskret og beskyttende. Inden du hopper i bølgerne eller i klorvandet i svømmehallen, bør du indføre en ny, frisk tampon, så du er sikker på, at du er beskyttet ordentligt.
Er du bekymret for, om din tampon opsuger vandet, imens du svømmer, kan du være helt rolig – tag nogle kortere svømmeture, hvis du er i tvivl, og sørg så for at skifte din tampon igen, når du kommer op af vandet.
Vær tæt på et sted, hvor du kan skifte din tampon
Tager du på stranden, er det en god idé at sørge for, at du er i nærheden af en café eller et offentlig toilet, så du nemt kan skifte din tampon. Er du ude i naturen, hvor der ikke lige er et toilet i nærheden, kan du gå et sted hen, hvor der ikke er så mange mennesker, så du kan have lidt privatliv, imens du skifter din tampon.
Ligegyldigt, hvad du hører, skal du være klar over, at du sagtens kan svømme, imens du har menstruation. Det hele handler om at være ordentligt forberedt og have ekstra tamponer med – eller et bind, hvis du hellere vil bruge det, når du kommer op på land igen.
Har du ikke lyst til at bruge tampon, bør du naturligvis undgå at svømme, imens din menstruation er på det kraftigste. Hvis du har svømning i skolen, så snak med din lærer om, at du ikke har lyst til at svømme, imens du mensturerer.
Har du kun en let blødning, kan du godt svømme uden beskyttelse i havet – du bør dog undgå det i svømmehallen.