3 gode råd til at slippe af med uønsket ansigtsbehåring
Uønsket hårvækst er et problem, som mange kvinder kender til. Heldigvis findes der forskellige løsninger, som kan fjerne selv de mest genstridige hår. I denne artikel finder du en række gode råd til, hvordan du fjerner uønsket hårvækst.
Uønsket hårvækst er et problem, som mange kvinder kender til. Faktisk viser undersøgelser, at mellem 5-10 procent af alle danske kvinder, der befinder sig i den fertile alder, lider af uønsket hårvækst. Dette fænomen kaldes også for hirtuisme, og hos omkring halvdelen af disse kvinder kender man ikke til den bagvedliggende årsag.
Alle mennesker har et fint hårlag på kroppen, der som regel består af små, bløde dun. Når dunene pludselig bliver kraftigere, betegnes det som værende unormal hårvækst. Det kan eksempelvis være, hvis der forekommer flere bløde dun, eller hvis dunene bliver til stride børster, der minder om de mandlige ansigtshår.
Mange kvinder døjer med hår på overlæben
Den form for uønsket hårvækst, som flest kvinder stifter bekendtskab med, skyldes hormonændringer. Disse bliver oftest mest synlige, når vi nærmer os afslutningen på den fødedygtige alder. Gennem hele livet producerer vi en mindre mængde mandligt kønshormon, testosteron, men det er typisk ikke noget, man mærker til.
Når produktionen af østrogen, som er det kvindelige kønshormon, begynder at dale, når vi nærmer os overgangsalderen, vil de lidt højere koncentrationer af mandlige hormoner påvirke hårcellerne, hvilket resulterer i, at der opstår en kraftigere hårvækst – og den vil som regel være mest tydeligt i ansigtet og i særdeleshed på overlæben.
Sådan fjerner du uønsket hårvækst
1. Gør brug af lysbehandling: Der findes masser af populære behandlinger, og blandt de mest effektive er lysbehandling – eller behandling med IPL, som er en forkortelse for intensivt pulserende lys. Denne metode dukkede i 90’erne, og siden har behandlingen gjort det muligt at fjerne stort set alle de hår, der er uønskede.
Denne behandlingsform fjerner med sikkerhed de mørke hår, mens de røde hår tager længere tid. IPL har dog ikke nogen effekt på de blonde hår. Hårene bliver fjernet ved, at der sendes kortvarigt lys ned i hårsækken, og såfremt der er mørkfarvede hårstrå, vil disse opfange lyset og blive opvarmet kortvarigt.
Dermed bliver hårsækken ødelagt, og hårstrået dør. Hår har tre faser – vækst, hvile og afstødning. Varig hårreduktion opnås bedst, når håret er i sin vækstfase. Det er dog ikke alle hår, der er i den samme fase på samme tid, så derfor skal man typisk have flere behandlinger, før IPL har en langsigtet effekt på håret. Du kan se en oversigt over de bedste hårfjernere til ansigtet her.
2. Voks og blegning: Du kan købe små strimler af voks, som er specielt fremstillet til at fjerne uønsket ansigtsbehåring. Du påfører en strimmel i hårvækstens groretning, og du trækker den af igen i den modsatte retning, hvorefter hårene bliver fjernet. Der medfølger en kølende gel, som du smører på området efterfølgende.
Den kølende gel beroliger huden bagefter, så du ikke bliver rød. Hvis du ikke ønsker at fjerne dine hår, men i stedet gøre dem mindre synlige, kan du bruge en blegecreme. Den tager omkring 15 minutter af bruge, og efterfølgende vil hårene være bleget i omkring 2-4 uger.
3. Brug en tråd til at fjerne hårene: Du kan bruge en tråd til at fjerne uønsket ansigtsbehåring. Denne metode kaldes også for threading, og den er mest kendt i Syrien. Her anvender man en tynd bomuldstråd, som føres hen over huden med hurtige saksebevægelser. Det resulterer i, at hårene bliver hevet ud.
Du kan både fjerne hele rækker af hår samt enkelte hår med denne metode. Teknikken er blevet praktiseret i mange år, og den kan udføres professionelt derhjemme eller hos en stylist. Det er en naturlig måde at fjerne uønsket hårvækst i ansigtet på, og den bruger hverken kemikalier eller tilsætningsstoffer – og så er den stort set gratis.