Tampon-guide: Få svar på dine spørgsmål vedrørende brug af tampon
Må man sove med tampon, kan man tisse med en tampon i og hvor længe må den egentlig sidde i? Få svarene ved at læse denne ultimative tampon guide.
Alle kvinder får menstruation i løbet af deres liv, nogle får den tidligt, hvor andre må væbne sig med tålmodighed. Fælles for alle kvinder er, at det er godt at have en regelmæssig menstruation, da det er et tegn på at din krop er sund og rask og fungerer som den skal.
Under en menstruation benytter de fleste kvinder sig af en form for hygiejne-præparat, hvor tamponen er en af de mest populære at anvende. Den er let at sætte op og fylder ikke meget i tasken, når du skal på farten.
Du kan trygt anvende tamponer under din menstruation lige såvel som du kan bruge bind, trusseindlæg og/eller en menstruationskop. Der er bare nogle ting du bør vide og dermed være opmærksom på ved brug af tamponer, hvorfor du her får den ultimative tampon guide.
Brug af tampon
Mange kvinder har oplevet besvær ved at skulle indføre en tampon under menstruation, særligt som unge og ved første menstruation. Det anbefales heller ikke at bruge en tampon ved første menstruation, da denne ofte er meget mild.
Ved første menstruation kan et trusseindlæg eller et bind ofte gøre det. Hvis du ønsker at bruge tampon fremadrettet, og er lidt skeptisk ved at skulle indføre den i skeden, skal du ikke være nervøs. Du skal blot være lidt tålmodig og øve dig, så skal du nok få succes.
Vælg den rigtige slags tampon
På hylderne i butikkerne kan du finde et stort udvalg af tamponer, da tampon-udbydere har sørger for at der findes en tampon til enhver kvinde. Du kan derfor både få tamponer med indføringshylster, tamponer uden, tamponer i forskellige størrelser og med forskellig sugeevne.
Det er derfor vigtigt at du finder den slags tampon der matcher dit behov, særligt i forhold til sugeevne. Har du kraftig blødning kan du vælge en tampon med sugeevnen super, men vær opmærksom på ikke at vælge denne, hvis du har mild blødning, da en stor tampon godt kan føles ubehagelig for dig.
Dertil har diverse tampon-producenter sørget for at gøre det let for dig at anvende tamponer, så har du svært ved det, kan det være en god idé at starte med at prøve en lille tampon med indføringshylster.
Og bare rolig, den forsvinder ikke i din skede. Derfor er der også snor i, så du let kan tage den ud igen. Brug dog aldrig to tamponer på én gang, en er nok, og husk at vaske fingre inden du sætter tamponen op.
Hvor mange timer må man have tampon i?
Hovedreglen hedder sig, at du kun må have en tampon i, i 4-8 timer ad gangen, helst maksimum 4 timer, hvorefter den skal udskiftes. Det afhænger dog af din menstruation, hvor længe du kan lade den sidde i. Har du eksempelvis kraftig menstruation, kan det godt være at du skal skifte den tiere.
Et godt pejlemærker for hvornår du skal skifte tampon er først og fremmest hver fjerde time, og/eller når tamponen har fuldt ud absorberet blodet fra din skede efter fire timer. Du kan følge disse indikatorer som en hjælp til at finde den rette slags tampon til dig.
Her får du to pejlemærker til anvendelse af tamponer:
- Oplever du at din tampon efter noget tid er blevet mørk og rød på snoren, har du ladet den sidder for længe i. Dertil bør du overveje at opgradere sugeevnen på tamponen.
- Oplever du at tamponen føles tør og nærmest sidder fast, idet du skal trække den ud, bør du anvende en med mindre sugeevne.
Må man sove med tampon?
Som sagt må du have en tampon i, i op til otter timer, hvilket vil sige, at du godt kan sove med en tampon i. Du skal blot huske at komme en tampon i lige inden du går i seng og ikke sove mere end otte timer, for der skal tamponen skiftes.
Brug eventuelt et hygiejnebind når du skal sove, i stedet for en tampon, så behøver du heller ikke sætte en vækkeur for at skulle skifte tampon, hvorfor du også kan sove længe.
Kan man have tampon i under sex?
Det er en rigtig dårlig idé at have sex, mens du har et tampon sat i. Fjern altid tamponen inden et samleje, da det kan bevirke at den skubbes op i skeden, hvilket kan være ubehageligt, gøre ondt og resultere i en infektion. Er tamponen blevet skubbet langt op, skal der en læge til at få den fjernet.
Kan man tisse imens man har en tampon i?
Ja, du kan sagtens tisse mens du har en tampon i skeden. Du tisser ikke direkte via din skede, tværtimod så sidder dit urinrør foran skeden, hvilket ikke bevirker at din tampon op suger urin.
Sidder din tampon dog lidt yderligt, og skal du virkelig tisse, kan det være en god idé lige at sørge for at den sidder på sin plads, ellers kan det godt ryge med ud. Dertil bør du også flytte snoren ud til siden, så du ikke får urin på denne.
Kan man bruge tampon når man har spiral?
Har du fået en spiral sat op i livmoderen, får du stadig menstruation. Din livmoder trækker sig sammen ved menstruation, hvorfor det er vigtigt at sørge for at din spiral sidder som den skal. Det kan du få tjekket ved lægen.
Du kan sagtens bruge tampon når du har fået opsat en spiral. Du skal dog være opmærksom på at den ikke sætter sig fast i spiralen, hvorfor du kan komme til at trække spiralen ud med tamponen.
Hvad er tamponsyge?
Toksisk shock syndrom (TSS), som det hedder på lægefagligt sprog, er en form for tilstand som skyldes toksiner (giftstoffer) fra bakterierne; Streptokokker eller gule stafylokokker. Det er en sjælden sygdom, som oftest ses opstå hos kvinder der menstruerer og ikke skifter tampon ofte nok.
Symptomer på tamponsyge
Toksisk shock syndrom (TSS) er som sagt en sjælden tilstand eller sygdom, men opstår den, kan den have fatale konsekvenser, hvorfor det er vigtigt at søge læge og blive indlagt og behandlet hurtigst muligt. Husk derfor altid at skifte tampon hyppigt.
- Pludselig høj feber
- Diarré
- Opkast
- Hovedpine
- Smerter i hals
- Smerter i muskler.
Alternativer til tamponer
Du kan trygt anvende tamponer, så længe du husker at skifte den jævnligt. Er du i tvivl om du vil anvende tampon eller kombinere brugen af hygiejne-redskaber under menstruation, får du her en liste over alternativer til tamponen.
- Hygiejnebind
- Trusseindlæg
- Menstruationskop
- Bind i stof