Iværksætternetværk for kvinder: Sådan får du succes med din virksomhed
Når du driver virksomhed, er det vigtigt, at du har nogle at sparre med. Det kan hurtigt blive ensomt at være selvstændig, da du typisk ikke har kollegaer som på en traditionel arbejdsplads. Du kan naturligvis godt have ansatte, men ikke desto mindre vil du ofte ikke have det samme forhold til dem som dine kollegaer.
Derfor kan det være en god idé at opsøge iværksætternetværk, hvor du har mulighed for at sparre med andre, der er i samme båd som dig. Der findes specifikke iværksætter-netværk, som udelukkende henvender sig til kvinder – ikke fordi, mænd ikke skal være velkomne, men fordi det nogle gange kan være rart at sparre med andre omkring udfordringerne og fordelene ved at være kvindelig iværksætter i Danmark.
Hvorfor melde dig ind i et iværksætternetværk?
Et iværksætternetværk er det samme som et erhvervsnetværk, bortset fra at det primært henvender sig til selvstændige og erhvervsdrivende. Derfor er det altså typisk ikke repræsentanter fra virksomhederne, der er medlem at et iværksætternetværk.
Det betyder, at de medlemmer, du støder på, når du melder dig ind i et iværksætternetværk, er i samme båd som dig. Dermed opnår der unikke muligheder for sparring, som du ikke finder i et mere traditionelt erhvervsnetværk.
Hvilke fordele er der ved et kvindeligt iværksætternetværk?
Fordelen ved et iværksætternetværk, hvor der udelukkende er kvindelige medlemmer, er, at du har mulighed for at sparre med andre kvinder, som deler dine værdisæt samt din passion for at drive virksomhed. Det er ikke, fordi mænd ikke kan bidrage med de samme ting, men nogle gange kan det være rart at adskille tingene.
Samtidig har de fleste iværksætternetværk en overvægt af mandlige medlemmer, hvorfor der kan være en fordel i at melde sig ind i et netværk, der udelukkende består af kvinder. Når alt kommer til alt, er vi nået langt med ligestillingen, men vi er stadig ikke helt i mål.
Del din passion og bliv inspireret af andre
Når du er medlem af et iværksætternetværk, vil du kunne dele din passion med andre. Det kan være svært at finde nogle at dele din interesse for din virksomhed med, da det primært er andre selvstændige, der har det samme drive, som du har.
Samtidig er det ikke altid lige nemt at være iværksætter, da der ofte vil opstå bump på vejen, som vi skal navigere udenom. Det er nu engang lettere, hvis vi kan søge sparring hos andre, der er i samme båd. Derfor er dét, at være medlem af et iværksætternetværk, ikke bare en fordel, men kan ligefrem være en nødvendighed, hvis vi vil bevare motivationen undervejs.