Miniguide: Sådan vælger du de rette bordplamper til skrivebordet
Det er vigtigt at have optimal belysning ved skrivebordet. Det rette lys øger nemlig dit fokus og din produktivitet. Derfor er det ikke nok kun at have fokus på udseendet, når du skal købe en bordlampe til skrivebordet.
Ikke desto mindre er udseendet dog også et vigtigt aspekt for de fleste. Det er nemlig de færreste, der har lyst til at tilbringe timevis ved et skrivebord, hvis ikke de er omgivet af en pæn indretning. Derfor er udseendet bestemt også afgørende.
Hvordan vælger jeg den rette bordlampe til skrivebordet?
Der findes ikke en hemmelig opskrift, der kan bruges, når man skal finde en lampe til sit skrivebord. Derfor er der ikke nogen vej udenom at rulle ærmerne op, og begynde at lede.
Dog bliver processen en kende lettere, hvis du ved, hvordan du skal sortere i det store udvalg af lamper. Der er nemlig en række faktorer, der bør prioriteres højt, når du skal investere i en bordlampe, der skal tjene som skrivebordslampe:
Skal afgive ordentligt arbejdslys
Der findes et utal af nydelige bordlamper, der med garanti vil tage sig rigtig pænt ud i din indretning. Desværre er det ikke dem alle, der er i stand til at afgive et optimalt arbejdslys.
Eksempelvis findes der rigtig mange flotte Philippe Starck lamper, der reelt set godt kan bruges på skrivebordet. Faktum er dog, at mange af dem afgiver et lys, der egner sig bedre som hyggebelysning – og ikke som arbejdslys.
Som der tidligere er givet udtryk for, er det ikke nok, at din lampe er pæn. Det er en nødvendighed, at den også er i stand til at afgive et ordentligt lys til det givne formål.
Overvej størrelsen
Du rådes også til at overveje lampens størrelse, inden du slår til. Det er nemlig ikke alle bordlamper, der har en passende størrelse til dit skrivebord.
Derfor er det også nødvendigt at have kendskab til størrelsen på dit skrivebord, når du skal købe en lampe til det. Samtidig skal du huske at tage højde for, hvad du ellers har placeret på dit skrivebord, da disse ting selvfølgelig optager plads.
Kaster du f.eks. et blik på udvalget af Le Klint bordlamper, vil du opleve, at de varierer meget i størrelsen. Derfor vil det ikke være dem alle, der egner sig til dit skrivebord. Husk derfor at have størrelsen af lampen med i dine overvejelser.
En batteridrevet lampe er værd at overveje
Ikke alle har et skrivebord, der er placeret et sted, hvor det er let at trække en ledning fra lampe til kontakt. Føler du, at det kan blive svært for dig, bør du overveje at købe en bordlampe, der er batteridrevet, da du dermed undgår at spekulere over dette.